- Vægtkurven er stigende svarende til, at fødselsvægten nås ca. 12 dage efter fødslen
- Barnet selv melder sig til måltiderne
- Barnet kan indgå i kortere kontakt med forældrene, kan opretholde øjenkontakt
- Barnet har min. 6 vandladninger og min. 2-4 afføringer dagligt
- At barnet har normal tonus, hudfarve og temperatur
- Har barnet den rette temperatur
- Får barnet den rette mængde mad?
- Får barnet maden over 20-30 min. med en eller flere pauser?
- Fejler barnet noget?
- Barnet skal være i trivsel (vågen, viser tegn på sult, vandladning, afføring,)
- Der må ikke være tegn på gulsot
- Vægten skal være opadgående (behøver ikke være oppe på fødselsvægten)
|
| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 19-11-2024 |
|---|
Sonde og sondenedtrapning på A03 - 02-11-2024
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Senpræmatur: et barn født fra 34+0-36+6
Trivsel: at være i trivsel betyder for et senpræmaturt barn, at følgende kriterier er opfyldt:
Early feeding: Faste måltider (amning + tilskud af mad) almindeligvis hver 3. time i 1. levedøgn.
Eftermad: Modermælkserstatning som gives efter en amning – gives på kop eller sprøjte
IUGR: Fostervægt < -24 % af gennemsnit for gestationsalderen = Negativ vægtafvigelse mere end -24 %
Fremgangsmåde
Generelt om det senpræmature barn:
Senpræmature børn er i større risiko for at have spiseproblemer og dermed i større risiko for dårlig trivsel og gulsot.
Hjernen hos det senpræmature barn er ikke fuldt udviklet. Denne umodenhed har indflydelse på barnets søvnmønster. Det senpræmature barn er ikke så meget vågen i løbet af døgnet, så det risikerer at komme mindre hyppigt til brystet – og det falder hurtigere i søvn ved brystet. Samtidig sutter det senpræmature barn svagere og mindre effektivt og har sværere ved at tage tilstrækkelig mælk ved brystet.
Det senpræmature barn har desuden en højere metabolisering og mindre energireserver end det mature barn. Det betyder, at selv kortvarig lav temperatur kan forårsage hypoglykæmi og selv hvis barnet er god til at tage mælk fra brystet, kan det være utilstrækkeligt til at forebygge gulsot.
Det senpræmature barn har et stort hoved i forhold til resten af kroppen og samtidig en svag muskulatur. Det betyder, at barnet skal holdes tæt til brystet og at moderen skal støtte barnets hoved mere under amningen, så barnet ikke bruger energi på at holde brystet i munden. Tvillingstillingen eller krydsstillingen er begge gode til disse børn.
I den første tid kan hud-mod-hud kontakt i længere perioder medvirke til, at barnet ikke bruger unødig energi på at holde sig varm. Ofte er moderen der føder prætermt, også i risiko for forsinket mælkedannelse. Indsatsen på barselsgangen i forhold til amning hos disse mødre og børn består i at sikre, at moderens mælkeproduktion etableres og, at det senpræmature barn får den mad, det skal have.
Blodsukker, infektions- og Gas-tal:
Husk at tjekke for ordinationer på blodsukkermåling 2+ 6 timer post partum samt infektion- og Gas-tal. Se evt. instruks Blodsukkermåling, kontrol-hæmoglobin, gas- og infektionstal på nyfødte i gyn/obs
Temperatur:
Barnet skal pakkes varmt evt. med 2 sæt tøj og altid med hue, når barnet ligger i vuggen. Det anbefales, at barnet ligger hud-mod-hud, så meget som muligt. Der skal måles temperatur på barnet 2 x dagligt; morgen og aften. Temperaturen skal være mellem 36,8-37,2.
Sondeanlæggelse, sondeernæring og aspirat:
Ved GA 34+0-35+0 skal der altid anlægges en sonde ved ankomst til barselsgangen. Barnet skal have 8 sondemåltider pr. døgn. Der skal opstartes kostskema, som udleveres til forældrene. Desuden udleveres pjecen ’Sondemadning af spædbørn’
Ved GA 35+1-36+6 kan barnet ses an det første døgn mhp. evne til at die ved brystet, såfremt barnets vægt svarer til GA. Dog skal der altid opstartes early feeding, hvis mælken ikke er løbet til og der skal fortsættes med eftermad indtil mælken løber til.
Er der tale om IUGR børn med mere end 20% væksthæmning eller børn med asfyksi med GA 35 + 1 - 36 + 6 skal der konfereres med pædiater angående mad.
Inden sondeanlæggelse tages e-learningskurset, som ligger på kursusportalen.
https://kursusportalen.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=30516
D-vitamin tilskud skal opstartes på 14.dagen jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Link til SST vejledning
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/~/media/5633318D605A4F27A5199F23CF08C6C0.ashx
Før hvert sondemåltid sikres at:
Der udføres håndvask/afspritning før berøring af sonden og sondeernæring.
Det kontrolleres, at det oprindelige længde-mærke fortsat er ved næsetippen.
Huden på kinden observeres for plasterirritation. Plaster skiftes efter behov. Fiksering af sonden kan evt. flyttes.
Der aspireres ved brug af en engangssprøjte før hvert måltid. Engangssprøjten kasseres efter brug.
Aspirat:
Der skal altid aspireres på sonden før der gives sondemad. Hos det diende barn skal der aspireres efter amning og inden der gives sondemad.
Når der aspireres trækkes der forsigtigt tilbage på sprøjten indtil der dannes vakuum. Hvis der dannes vakuum ved tilbagetræk ligger sonden korrekt. Hvis der er luft i sprøjten trækkes der tilbage indtil der dannes vakuum. Hvis der kan trækkes mere end 5 ml (eller derover) frisk mælk op, trækkes det fra det samlede behov. Aspirat skal gives tilbage til barnet gennem sonden. Står der mere end 5 ml mælk må følgende overvejes:
Vakuum/Luft/mælk noteres i kostskemaet under aspiration. Gylp noteres ligeledes på kostskemaet.
Forældrene læres op til selv at give barnet sondemaden samt læres op i at aspirere – se vejledning til forældre
Udmalkning:
Moderen opfordres til at malke ud hver 3. time døgnet rundt, fordi det er vigtigt, at barnet får colostrum og at mælkeproduktionen stimuleres. Moderen informeres om, at det er muligt at dobbeltudmalke og anvises metoder til at fremme nedløbsrefleksen. Dog bør det overvejes i samarbejde med moderen om hun skal undlade 1-2 udmalkninger om natten.
Undersøgelser har vist, at moderen har lettere ved at stimulere og opretholde mælkeproduktionen i længere tid, når hun begynder udmalkning inden 6 timer efter fødslen, da prolactinreceptorerne i brystet er særligt følsomme de første timer efter fødslen. Tidlig udmalkning/stimulering kan med fordel gøres manuelt uden brug af udmalkningsudstyr eller som supplement til maskinel udmalkning. Det er normalt, at der ikke ses mælk ved de første udmalkninger; men det siger ikke noget om kvindens evne til at producere mælk.
Når mælken er løbet til, bør moderen malke ud 6 - 8 gange i døgnet, tilpasset barnets døgnbehov.
Se evt. børneafdelingens vejledning om udmalkning Udmalkning
Sondenedtrapning:
Kriterier for nedtrapning af sondemad:
Før man overvejer sondenedtrapning, skal man sikre sig, at mor har rigelig mælk; minimum halvdelen af barnets behov.
Når mælken er løbet til, foretages en kontrolvejning for at se, hvor meget mælk barnet får ved et måltid hos mor. Barnet vejes lige før det lægges til og lige efter det har diet. Det er vigtigt, at barnet har det samme tøj på, når det vejes før og efter og der må ikke skiftes ble mellem de to vejninger.
Eksempel på sondenedtrapning:
1.-3. dag: Fuld amning dag + aften og sondemad om natten. Obs at der kan gå op til 6 timer før barnet vågner, da barnet har fået sondemad om natten. Om natten gives 4 sondemåltider - dog tages hensyn til meget vågent barn, som har kræfter til at die. Hvis barnet dier effektivt, kan antallet af sondemåltider være mindre end 4.
Barnet skal nøgenvejes dagligt under sondenedtrapning. Under sondenedtrapning må barnet tabe sig op til 10% af fødselsvægten. Hvis barnet taber sig mere end 10% skal sondeanlæggelse overvejes igen.
2. -4. dag: Sonde seponeres og familien udskrives til ambulant opfølgning i ammeambulatoriet. Den ambulante opfølgning aftales med forældrene og vurderes ud fra barnets trivsel og vægt.
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag