urinretention - postoperativ og post partum - 14-11-2023

 Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, som deltager i behandlingen af patienter, hvor vandladningen ikke spontant kommer igang efter et kirurgisk indgreb, vaginal fødsel eller kateterseponering.

Tilbage til top

Forkortelser og definitioner
UR: Urinretention. Manglende spontan vandladning ved fyldt blære (blæreindhold > 400ml) med eller uden  vandladningstrang.
SIK: Steril intermitterende kateterisation. Systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af aseptisk teknik.
RIK: Ren intermitterende kateterisation. Systematisk brug af gentagne engangs- kateterisationer af urinblæren under anvendelse af ren teknik.

KAD: Katether à demeure.

Tilbage til top

Patologi

Ved graviditet, fødsel og operative procedurer kan der opstå urinretention som kan resultere i overdistention af blærevæggen med øget blæretryk til følge. Dette kan resultere i kortere, længerevarende eller sjældent permanent tømningsbesvær af blæren som følge af skade på detrusor og receptorer i blærevæggen.

Disponerende faktorer

• vaginal fødsel (0.4- 17%) samt sectio (1-3)

• kirurgiske indgreb, specielt urogynækologiske procedurer.

• læsioner i fødselsvejene (ødem eller skade omkring urethra)

• anaestesi (epidural, spinal, universel)

• medikamina (f.eks. morfin)

• stor intravenøs væskeingift

Symptomer
Manglende spontan vandladning, smerter over symfysen, tachycardi, hypertension, konstant vandladningstrang, inkontinens, uterusatoni, vaso-vagale symptomer.

Anæstesi kan maskere symptomerne.

Der er typisk blæredæmpning ved perkussion over symfysen.

Diagnose
Der er indikation for at undersøge patienten for UR ved:

• Manglende spontan vandladning 4 timer efter fødsel, operation eller kateterfjernelse.

• Kliniske eller subjektive symptomer på urinretention

Der foretages ultralydsundersøgelse af blæren (dedikeret blærescanner eller normal UL).

Hvis dedikeret blærescanner eller UL ikke er tilgængelig/ mulig, udføres SIK.

Sectiopatienter kan pga. forbindingen ikke vurderes med UL.

Behandling og opfølgning

• Tidligere væskeindgift, væskeindtagelse og ødemer vurderes.

• Væske- vandladningsskema opstartes
• Patienten instrueres i gode drikke - og vandladningsvaner
• Ved symptomer på UVI, sendes urin til D+R.

 

• UR < 150ml, ingen spontan vandladning, vandladning afventes max. 4 timer.

• UR > 150ml < 400 ml, vandladning afventes max 1-2 timer.

• UR > 400ml, SIK udføres.

 

• Alle pt. instrueres i Tripple voiding og gode vandladningsrutiner.
• Pt. fortsætter med forsøg på vandladning hver 3- 4 time efterfulgt af vurdering af UR og behov for SIK. SIK-intervallerne er vejledende og skal planlægges, så der tages hensyn til pt. helhedssituation og søvn. 
• Vær opmæksom på at barselspatienter kan have stor urinproduktion, og skal derfor også vurderes om natten det første døgn post partum
• KAD bør undgås, men kan overvejes, hvis pt. har mange smerter eller ubehag ved SIK.

• Er pt. TVT opereret skal det indenfor 10 dage vurderes om slyngen skal løsnes.

• Når spontan vandladning er etableret (vandladning> 200ml) og der findes residualurin < 150 ml afsluttes behandlingen

UR > 1500ml

• risiko for post-retentions polyuri med en urinproduktion på adskillige liter pr. døgn (6-7 liter)

• KAD det første døgn, herefter ovenstående regi

• Daglig kontrol af elektrolytter, kreatinin og carbamid.
• Supplering med i.v. væske

 

 

Oplæring i RIK
Har patienten ikke etableret spontan vandladning i løbet af 2 - 3 døgn, oplæres hun i RIK. 
Dette kan evt. foregå i samarbejde med kontinenssygeplejerskerne i gynækologisk ambulatorie eller afd. 414. Patienten kan herefter udskrives med RIK-behandling hjemme, til residualurin er mindre end 150ml. Pt. skal have skema med hjem hvor antal RIK og urinmængde anføres. Pt. skal have tid til ambulant kontrol tid hos kontinenssygeplejerske i gynækologisk ambulatoriet omkring 1 uge efter udskrivelsen.

Når der findes residualurin <150ml ved to følgende målinger, kan pt. ophøre RIK

Tilbage til top

 

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

1. Fedorkow DM, Drutz HP, Mainprize TC. Charachteristics of patients with postpartum urinary retention. Int Urogynecol J 1990;1:136-8.
2. Yip S-K, Brieger G, Hin L-Y, Chung T. Urinary retention in the postpartum period. Acta Obstet Gynecol
3. Fedorkow DM, Drutz HP, Mainprize TC. Charachteristics of patients with postpartum urinary retention. Int Urogynecol J 1990;1:136-8.
4. Yip S-K, Brieger G, Hin L-Y, Chung T. Urinary retention in the postpartum period. Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76:667-72.
5. Andolf E, Iosif CS, Jörgensen C, Rydhström H. Insidious urinary retention after vaginal delivery: Prevalence and symptoms at follow-up in a population-based study. Gynecol Obstet Invest 1994;38:51-3.
6. Bjarnesen J, Lose G. Postoperativ urinretention. Ugeskr Læger 1991;153:1920-4.
7. Østergaard J, Langhoff-Roos J, Møller LMA: Post partum-urinretention Ugeskr Læger 2010; 172 (7)
8. DS: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og inkontinenshjælpemidler. DS 2451-6 2. udgave, 2012
9. BuchkoL B, at.al: Translating an evidence-based algorithm to decrease early post-operative urinary retention after urogynecologic surgery.Urologic Nursing, 33(1) 2013

Tilbage til top

 

flowchart urinretension.docx

Tilbage til top