|
| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 19-11-2024 |
|---|
Infektioner, Ekstragenitale - 12-11-2021
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Definitioner
Fremgangsmåde
Indhold:
Sinuitis
Tonsillitis acuta
Bronchitis
Pneumoni
Cystitis (ukompliceret)
Pyelonephritis
Cystit ved KAD
Recidiverende cystit
Furunkulosis
Nekrotiserende fasciitis
Mammaabsces
Mikrobiologi: Streptococcus pneumoniae, Hæmophilus influenzae, hæmolytiske streptokokker og Moraxella catarrhalis. Sjældent Staphylococcus aureus, gramnegative stave og anaerobe bakterier.
Diagnostik: Svære smerter over sinus og evt persisterende rhinitis. Forhøjet CRP og/eller SR støtter diagnosen. Podning sædvanligvis ikke nødvendig. Evt. dyrkning af sekret efter bihulepunktur.
Terapi: Antibiotika er sædvanligvis ikke indiceret ved sinuitis, hvor detumescerende næsedråber har en fremtrædende plads i behandlingen. Skønnes behandling nødvendig gives tbl. penicillin V 2 mill x 3 i 7 til 10 dage. Ved penicillinallergi gives tbl roxythromycin 150 mg x 2. Ved ethmoiditis og svære tilfælde af sinuitis frontalis bør intravenøs behandling overvejes.
Graviditet / amning: Penicillin kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes.
Kommentar: Generelt vil sinuitis maxillaris være godartet, mens sinuitis frontalis og ethmoidalis kan give alvorlige orbitale og intrakranielle komplikationer, hvorfor antibiotika er indiceret.
Mikrobiologi: Hyppigst forårsaget af virus. Hæmolytiske streptokokker gruppe A og G (sjældent C).
Diagnostik: Bakteriel infektion kan ikke klinisk skelnes fra viral infektion. Dyrkning eller antigenpåvisning ("Strep-A test"). CRP er ikke relevant.
Terapi: Tbl. penicillin V 1 mill x 3 dgl. i 10 døgn.
Alternativ ved penicillinallergi: Tbl. roxythromycin 150 mg x 2.
Graviditet / amning: Penicillin kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes.
Mikrobiologi: Streptococcus pneumoniae, Hæmophilus influenzae og Moraxella catarrhalis vil ofte kolonisere det purulente trakealsekret, ætiologisk betydning usikker uden samtidig påvisning af pneumoni.
Diagnostik: Alment påvirkede, feber, tiltagende hoste, ekspektoration og dyspnoe. Trakealsekret (evt. repræsentativt ekspektorat) til mikrobiologisk diagnostik.
Terapi: Antibiotika påvirker i reglen ikke det kliniske forløb, men er dog indiceret i svære tilfælde, samt ved samtidig påvisning af pneumoni. Initialt gives inj./tbl. penicillin 2 MIE x 3 de første 2 dage. Herefter revurderes i henhold til mikrobiologisk svar. Den fortsatte behandling er sædvanligvis kortvarig med tbl. penicillin 2 MIE x 3 (1 MIE x 3 ved fund af pneumokokker) i 5 til 7 døgn.
Alternativ ved penicillinallergi: inj. cefuroxim 750 mg x 3. Ved peroral behandling: tbl. roxythromycin 150 mg x 2.
Graviditet / amning: Penicillin og cefuroxim kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes. Kommentar: Sædvanligvis ingen antibiotisk terapi ved bronchitis acuta samt bronchitis chronica.
Mikrobiologi: Hyppigst Streptococcus pneumoniae, Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae, Haemophilus influenzae og virus. Sjældenere Legionella pneumophila, Chlamydia psittaci, Staphylococcus aureus, hæmolytiske streptokokker, Chlamydia trachomatis m.fl.
Diagnostik: Klinik, evt støttet af forhøjet CRP og rtg af thorax. Trakealsekret (evt. repræsentativt ekspektorat) til mikroskopi og dyrkning. Bloddyrkning. Serologiske undersøgelser. Efter konference med vagthavende, KMA, evt. PCR-undersøgelse af trachealsekret eller BAL væske ved mistanke om Legionella infektion eller anden atypisk genese.
Terapi:
Pneumonier erhvervet på sygehuset: I.v. Cefuroxim 1,5 g x 3 samt eventuelt ved svært påvirket almentilstand ciprofloxacin 400 mg x 2 iv. Ved aspirationspneumoni suppleres med metronidazol 500 mg x 3.
Pneumonier erhvervet udenfor sygehus: Peroral behandling: tbl. penicillin 2 MIE x 3. ellers Inj. penicillin 2 MIE x 3. Patienten vurderes løbende og antibiotika korrigeres efter de mikrobiologiske svar. Behandlingsvarighed ca. 7 dage. Ved penicillin-allergi: roxythromycin 150 mg x 2, po,eller moxifloxacin 400 mg x 1 po.
Graviditet / amning: Penicillin og cefuroxim kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes.
Kommentar: Hvis der ikke er klinisk bedring i løbet af 48 timer og ekspektoratundesøgelserne er negative eller inkonklusive, bør der konfereres med KMA. Ved behandling af nosokomiel pneumoni henvises til "Rationel anvendelse af antibiotika".
Mikrobiologi: E. coli, Staphylococcus saprophyticus.
Diagnostik: Feber, dysuri og/eller hæmaturi. Midtstråleurin til klinisk mikrobiologisk afd. mhp kvantitativ dyrkning og resistensbestemmelse.
Terapi: Pivmecillinam 400 mg x 3, po i 3 døgn, eller efter resistens-bestemmelse. Alternativt: Nitrofurantoin 50 mg x 3, po i 3 døgn.
Graviditet / amning: Pivmecillinam og cefuroxim kan anvendes, sulfamethizol undgås tæt på forventet fødsel samt i den første måned post partum, hvis barnet ammes.
Kommentarer: Patienter vil sædvanligvis være afebrile ved ukompliceret cystitis. Ved feber og påvirket almentilstand vil det oftest være akut pyelonephritis, eventuelt med komplicerende urosepsis (se nedenfor).
Mikrobiologi: Gramnegative stave, især E. coli, Klebsiella spp. og Proteus spp. samt enterokokker.
Diagnostik: Urindyrkning , bloddyrkning.
Terapi: Ved mistanke om urosepsis gives iv ampicillin 1 g x 3 eller iv cefuroxim 750 mg x 3 i.v. i kombination med inj. gentamicin 240 mg i.v. x 1. Behandlingen justeres i henhold til dyrkningssvar. Samlet behandlingslængde: mindst 7 dage.
Ved penicillin allergi: Inj. Ciprofloxacin 400 mg x 2 i.v.
Cystitis hos patienter med kateter á demeure:'
Cystitis hos patienter med blærekateter kan ikke saneres med antibiotika, og bør derfor kun behandles på tvingende indikation (f.eks tegn på pyelonefritis/urosepsis). Antibiotikabehandling i kombination med seponering af kateter eller kateterskift kan evt. forsøges.
Recidiverende urinvejsinfektioner
Mikrobiologi: E. coli, Klebsiella spp. Proteus spp. og andre gramnegative stave. Enterokokker og Staphylococcus saprophyticus.
Behandlingsprincip: Langvarig antibiotikabehandling (2-6 uger) evt. efterfulgt af recidivprofylakse. Valg af antibiotika afhænger af resultaterne af dyrkning og resistensbestemmelse. Til recidivprofylakse kan anvendes po før sengetid: trimethoprim 100 mg, pivmecillinam 200 mg, sulfamethizol 500 mg, sulfamethoxazol + trimetoprim 400 mg + 80 mg, nitrofurantoin 50 mg eller ciprofloxacin 250 mg. For at undgå resistensudvikling alterneres imellem disse stoffer med måneders mellemrum.
Recidiverende furunkulose (voksne):
Mikrobiologi: Staphylococcus aureus
Diagnostik: Infiltreret erytem med pusteldannelse ("bumser") ved mons pubis og i inguinae strækkende sig ud på femoras inderside. Svære tilfælde med abcesdannelse. Podning fra elementer og næse.
Behandling: Daglig helkropsvask (incl. håret) med 4 % klorhexidinsæbe samt lokalbehandling i næsefløjene, to gange dagligt med 2 % mupirocin salve, i fem dage. Daglig skift af undertøj og sengetøj, der vaskes så varmt som muligt, gerne over 60 grader.
Svære tilfælde: Primær behandling er kirurgi, evt systemisk behandling med tbl diklosil 1 g x3.
Graviditet / amning: Ingen hindring.
Der henvises til infektionsmedicinernes vejledning: Nekrotiserende fasciitis
Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
"Rationel anvendelse af antibiotika", Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445, H:S Hvidovre Hospital, Juli 2001.
Akkrediteringsstandarder
Bilag