Prøvetagning af navlesnors blod ved fødslen - 13-04-2023
Formål
- Kende hyppigheden af betydende iltmangel hos det nyfødte barn ved fødslen
- Sikre ensartet og korrekt blodprøvetagning således, at målingerne er valide
- Ved måling af både arterie-navlesnorsblod og vene-navlesnorsblod opnå relevant information om, hvorvidt en eventuel iltmangel hos barnet har været kortvarig eller længerevarende
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Vejledningen gælder alt klinisk personale i gynækologisk-obstetrisk afdeling
Tilbage til top
Definitioner
NS = navlesnor
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Rutinemæssig måling af pH, SBE, ABE, PCO2,PO2, Hgb, HgbF, Glucose og Lactat på både arterielt og venøst navlesnors-(NS)-blod i forbindelse med fødslen af et levendefødt barn.
Generelt:
- Der tages blodprøve fra arterien før venen.
- Blodprøverne skal, hvis svaret skal være optimalt, tages snarest og indenfor det første minut efter barnets fødsel, men hvis prøvetagningen mislykkes, kan der tages blodprøver fra navlesnoren op til 30 min efter fødslen (se nedenfor)..
- Blodprøverne til henholdsvis blodgas og syrebasebestemmelse tages anaerobt i præhepariniserede prøvesprøjter, dvs. UDEN tilblanding af luft i prøvesprøjterne.
- Blodprøven analyseres umiddelbart efter blodprøvetagning, dog senest indenfor 30 min. efter blodprøvetagning.
- Hvis laktatmåling skal kunne anvendes , skal prøven analyseres indenfor 10 min efter blodprøvetagning.
Ved vedvarende luft i prøvesprøjten ses - selv ved små mængder luft - ændringer i prøvesvarene, ligesom pulsation i uafklemt NS (ved sen afnavling) forårsager ændringer, når barnet påbegynder sin vejrtrækning.
Prøvetagningsmetode:
- Efter barnets fødsel, kan man som prøvetagningsmetode vælge ét af følgende alternativer : Hurtig dobbetlt afnavling, og herefter blodprøvetagning. Dog hindrer hurtig dobbelt afnavling barnet i at få de evidensbaserede fordel, som sen afnavling giver barnet. Med fordel kan nedenstående metoder derfor i stedet anvendes, uden validiten af blodprøvemålingerne påvirkes.
- Blodprøve uden NS-afklemning
- Lige efter barnet fødsel lægges navlesnorten i en slynge og drejes 180 grader for midlertidigt at hindre cirkulation i NS indtil blodprøvetagning har fundet sted.
- fødselshjælperen afklemmer snarest med fingrene NS dobbelt for midlertidigt at hindre cirkulation i NS indtil blodprøvetagning har fundet sted.
- hurtigst mulig direkte punktering af NS-karrene.
I forbindelse med prøvetagningen har man som prøvetager og medhjælper fokus på at undgå stikskader og forurening med NS-blod - særligt når kanylen fjernes fra NS.
Detaljeret beskrivelse af blodprøvetagningen.
Benyt Safe PICO Aspirator (956-622) sprøjte
- Før blodprøvetagning trykkes stemplet i bund og den medfølgende hætte (TIPCAP) tages af.
- Blå (23G) eller grøn (21G) kanyle påmonteres sprøjten ved at dreje kanylen på.
- Beskyttelseshætten tages af kanylen.
- Placér kanylen i NS-arterien.
- Herefter aspireres NS-blodet ved langsomt at trække stemplet tilbage.
- Når der er 0,7 - 1 ml blod i sprøjten ( eller så meget du kan aspirere ), tages nålen ud af arterien.
- Efter blodprøvetagning kasseres kanylen i den gule kanyleboks på fødestuen
- Monter den medfølgende TIPCAP (hætte) ved at dreje den på
- Bank let på sprøjten for at løsne eventuelle luftbobler
- Tryk forsigtigt på stemplet indtil modstand indikerer, at TIPCAP er fuld, herved fjernes eventuel luft. TIPCAP forbliver på sprøjten
- Straks blandes prøven grundigt ved at vende sprøjten op og ned, så kuglen i sprøjten følger med
- Sprøjten mærkes med mors cpr, og om det er arterielt eller venøst blod
- Proceduren gentages for blodprøvetagning i NS-venen
- Prøverne analyseres snarest indenfor 30 min
Validitet af korrekt blodprøvetagning
Vene-pH er > 0,02 højere end arterie-pH
Arterie-PCO2 er > 1 KPa højere end vene-PCO2
Ved samstemmende blodprøver anses blodprøven at stamme fra NS-venen og man forsøger igen at få en prøve fra navlesnorsarterien - evt fra dennes videres forløb på oversiden af placenta. I dette tilfælde må man regne med, at pH værdien er nogenlunde sikker, men de øvrige parametre ikke helt sikre. Både pH og SBE beksrives dog i journal og databasen.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at medarbejdere kender og anvender vejledningen
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
DSOG: Sandbjerg Guideline: Intrapartal acidose - asfyxi (2010):
http://www.dsog.dk/
DSOG: Sandbjerg Guideline: Afnavling (2010):
http://www.dsog.dk/sandbjerg/Afnavling%20vejledning%20DSOG%20marts%202010.pdf
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top