PICO bandage på barselsgangen - 02-11-2024
Målgrupper og anvendelsesområde
Personale ansat i barselsafsnittet A03
Tilbage til top
Fremgangsmåde
PICO bandagen laver et negativt tryk på sectio cicatricen, der vil sikre, at sårkanterne er i niveau samt serøs væske og blod transporteres væk fra cicatricen, hvorved der sikres et tørt og rent miljø. Dette vil mindske risikoen for infektioner i sectio cicatricen samt et flottere kosmetisk resultat.
Læs yderligere vedr. fordelene ved brug af PICO bandagen ift. vores patientgruppe via dette link:
http://www.smith-nephew.com/danmark/produkter/advanced-wound-management/pico/obs-and-gynae/
PICO bandagen kan sidde på i op til 7 dage. Batterier kan skiftes, og forbindingen kan forstærkes indenfor behandlingsperioden. Det kan være nødvendigt at skifte hele plastret, hvis det negative tryk ikke kan genskabes efter forsøg på forstærkning.
Når den grønne lampe blinker, fungerer PICO bandagen korrekt.
Skift af batterier:
- Tryk på den orange knap for at pausere behandlingen
- Tag batteridækslet øverst på pumpen af og tag de gamle batterier ud
- Isæt to nye AA batterier
- Sæt dækslet på igen
- Tryk på den orange knap for at genstarte behandlingen
Forstærkning af PICO bandagen:
- Tryk på den orange knap for at pausere behandlingen
- Forsøg at glatte forbindingen ud efter bedste evne
- Forstærk bandagen vha. fikseringsstrips (kan findes i skab nr. 54 i modtageren) eller FIxomull transparent (det vi også bruger til at fiksere babysonder, kan findes i skab nr. 54 i modtageren), hvor du kan se, at der er defekter i bandagen. Hvis du ikke kan se, hvor lækagen er opstået, forstærker du bandagen hele vejen rundt.
- Tryk for den orange knap for at genstarte behandlingen. Hvis den grønne lamper blinker har du med succes forstærket bandagen. Hvis der stadig kommer luft ind i bandagen, vil den gule lampe blinke igen efter ca. 30 sekunder.
- Forsøg at forstærke yderligere eller overvej skift af hele bandagen.
Påsætning af PICO bandagen:
Se evt. video via nedenstående link. OBS at du ser videoen ”Lukkede incisioner”
http://www.smith-nephew.com/danmark/produkter/advanced-wound-management/pico/#
- Sørg for at huden omkring sectio cicatricen er ren og tør
- Påsæt evt. nye steristrips, hvis disse er faldet af (kan findes i skab nr. 54 i modtageren)
- Påsæt PICO bandagen og sikre at bandagen slutter fuldstændig tæt
- Du kan med fordel påsætte fikseringsstrips
- Tilslut maskinen og tænd
- Hvis den grønne lampe blinker, har du med succes påsæt PICO bandagen
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
http://www.smith-nephew.com/danmark/produkter/advanced-wound-management/pico/#
Tilbage til top