Ansvarshavende sygeplejerske/jordemoder Barselsafsnit A03 Hvidovre hospital - 02-11-2024
Formål
- At skabe overblik over hvordan patientflow og koordinering foregår i hele Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.
- At overskueliggøre, hvilke handlinger hvert afsnit kan iværksætte til afhjælpning af flowudfordringer af patienter mellem afsnittene.
- At sikre en systematik for arbejdet med et fælles kapacitetsoverblik samt fælles beslutninger mellem afsnit i spidsbelastede perioder.
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Dokumentet anvendes af personalet i situationer, hvor belægningen skaber udfordringer for afsnittene, eller hvor belægningen skaber udfordringer for overflytning af patienter.
Følgende afsnit er involveret i denne vejledning:
- 546/348 – Fødegang og fødeklinikken
- A03 - Barselsafsnit
- 414 – Gynækologisk Sengeafsnit
- 410 - Svangreafsnit
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Denne vejledning beskriver arbejdsgange og kommunikation mellem de forskellige afsnit i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, for at understøtte beslutningskraften ved overbelægning og ekstraordinær travlhed, så ressourcer og kapacitet anvendes mest optimalt.
I denne VIP beskrives handlemuligheder ved to former for spidsbelastning, der har til hensigt at skabe plads til patienterne i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling ved ekstraordinær travlhed:
- Handlemuligheder der skaber flow ved ekstraordinær travlhed på fødegangen 546 og / eller barselsgangen A03
- Handlemuligheder der skaber flow ved ekstraordinær travlhed på Gynækologisk sengeafsnit 414
Flowchart ved travlhed - revideret 25.06.22.pub visualisere, hvordan fordelingen af patienter i fællesskab koordineres på tværs af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling. I flowchartet er de samlede handlemuligheder listet i en prioriteret rækkefølge.
Handlemuligheder der skaber flow ved ekstraordinær travlhed på fødegangen 546 og/eller barselsafsnittet A03
Alle afsnit deltager i at finde løsninger til at skabe flow i afdelingen ved ekstraordinær travlhed. De enkelte afsnits handlemuligheder er beskrevet i nedenstående afsnit. I Flowchart ved travlhed - revideret 25.06.22.pub ses den prioriterede rækkefølge af handlemulighederne.
Aktivering af kapacitetsmøde
Ved særligt spidsbelastede perioder kan ansvarshavende på barselsafsnit A03 aktivere, at der afholdes et fælles kapacitetsmøde med deltagelse af alle afsnittenes ansvarshavende / klinisk jordemoder supervisor (KJS) og evt. en repræsentant fra afdelingsledelsen. Kapacitetsmødet afholdes i personalekøkkenet på 410.
På kapacitetsmødet opridses først belægningssituationen og herefter giver hver repræsentant et indblik i, hvordan man ser udviklingen i belægningen over det kommende døgn. Det danner grundlag for en fælles beslutning om hvordan flowet planlægges for resten af døgnet, iværksættelse af handlinger og hvordan man bedst hjælper hinanden.
Handlemuligheder på 546/348
Ved flowudfordringer i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling kan der iværksættes følgende handlemuligheder:
- Mor og barn bliver på fødestuen, eller flyttes midlertidigt til anden lokation (overgangsstue/latensstue)
- Ukomplicerede fødsler kan, hvor det er muligt, udskrives ambulant. Dette gælder både første- og flergangsfødende. Patienter der udskrives ambulant, som ellers var forberedt på en indlæggelse, tilbydes den samme opfølgning som alle andre ambulant fødende.
Den ansvarshavende fra A03 (2-5595) kontakter dagligt KJS fra 546 (2-2623) pr. telefon, for at koordinere kapacitet og flow. Dette sker ca. kl. 8.20 og 14.00.
Ved manglende ressourcer og/eller manglende fysisk kapacitet på selve 546/348 eller 410 prioriteres der jævnfør VIP for actioncard.
Prioriteringer jævnfør actioncard foregår mellem KJS og den vagthavende obstetriske læge.
Handlemuligheder på Barselsafsnittet A03
Manglende pladser på A03 samtidig med et behov for overflytning fra 546 og 346 kan resultere i, at der kan være behov for at iværksætte handlinger, der kan skabe plads til nyankomne barslende.
Der kan være følgende muligheder:
-
- Den ansvarshavende har overblik over hvilke patienter, der planmæssigt kan udskrives og sørger for, at patienterne udskrives tidligt på dagen. Dette er svarende til den normale udskrivelsesprocedure.
-
- Der kan lægges barselspatienter på buffer-pladserne på A03 og . På vil der skulle etableres 2-sengsstuer. Se nedenstående afsnit omkring belægning.
-
- Den ansvarshavende sygeplejerske på A03 går i dialog med ansvarshavende på opvågningen (2-2434) om forlænget ophold, indtil der er skaffet plads til patienten på barselsafsnittet.
-
- Der kan åbnes barselsstuer på 414 i samråd med ansvarshavende sygeplejerske på 414. Se i afsnittet nedenfor, hvilke patienter der kan flyttes til 414.
-
- Man kan efter aftale med KJS overflytte familier fra A03 til Svangreafsnittet 410. Se i afsnittet nedenfor, hvilke patienter der kan flyttes til 410.
-
- Stuegangsgående læge eller obstetrisk bagvagt prioriterer sammen med den ansvarshavende, hvilke patienter der kan udskrives før planmæssig udskrivelse. Dette er situationer, hvor man går ud over den normale udskrivelsesprocedure,
Kriterier for tidlig udskrivelse af familier på barselsgangen:
- Førstegangsfødende der har født ukompliceret og hvor amningen er etableret.
- Kvinder der har født ukompliceret og hvor mor ikke ønsker at amme, kan udskrives, når forældrene ved, hvordan de skal give barnet flaske.
- Kvinder der har fået elektivt sectio, hvor efterforløbet er ukompliceret og amningen er etableret. Hvis familien udskrives inden for de første 24 timer, skal udskrivelsen godkendes af en læge.
- Kvinder i TSF eller OMK som er triageret grøn og hvor personalet vurderer, at familien er velfungerende. Der skal her foreligger en plan for opfølgning hos sundhedsplejersken inden udskrivelse.
Ved tidlig udskrivelse gælder det for alle familier, at det skal være trivselsmæssigt forsvarligt. Man bør være særlig opmærksom på familier i TSF/TFA.
Belægningskapacitet
Belægningen på barselsafsnittet er som følgende:
- A03 er normeret til 29 + 3 bufferpladser.
- er normeret til 12 + 2 bufferpladser (2-sengsstuer)
Handlemuligheder på Gynækologisk sengeafsnit 414
Gynækologisk sengeafsnit 414 kan blive involveret i forhold til at skabe plads til barslende familier ved manglende plads på A03 og samtidig høj travlhed på 546 og 346. 414 kan iværksætte følgende handlemuligheder:
- Det skal vurderes om belægningskapaciteten på 414 skal bruges til barselspatienter frem for patienter fra hospitalets resterende afdelinger. Dette skal være afklaret inden kl. 11:30, hvor hospitalets kapacitetskonference finder sted.
- Skabe overblik over belægningssituationen på 414 med et særligt blik på mulige kommende indlæggelser.
- Ved overflytning til 414 fra A03 eller 546/348 visiteres patienterne efter nedenstående regler. Visitationen aftales mellem de ansvarshavende på A03 (2-5595) og 414 (2-5851).
Som udgangspunkt visiteres:
-
- Familier efter akutte eller elektive sectioer fra opvågningen eller fra afsnit A03
- Familier med børn på Neonatalafdelingen
- Familier hvor mor har komplikationer efter fødsel så som blødning eller antibiotikakrævende infektion.
Når familier indlægges på 414, skal medindlagte børn være stabile.
Familier der ikke visiteres til 414:
-
- Mor med præeklampsi
- Familier tilknyttet TSF/TFA
- Familier der kun er indlagt grundet hjælp til amning herunder ukomplicerede førstegangsfødende
Inden overflytning til 414
Inden familien overflyttes til 414, skal det aftales / arrangeres:
- Hvordan personalet på 414 får hjælp til amning. Det kan være ved at blokke en tid på A03AA-programmet, et personale fra A03 eller 410 tilser familien på 414.
- Hvornår barnet skal til hørescreening samt PKU. Tiden skal bookes inden overflytning.
Belægningskapacitet
414 er normeret til 14 sengepladser mandag til fredag og 12 sengepladser i weekender.
Handlemuligheder på Svangreafsnittet 410
- Ansvarshavende på A03 og KJS koordinere overflytning af patienter til 410.
- Patienter der kan visiteres til 410 er:
- Ukomplicerede førstegangsfødende
- Kvinder med børn på Neonatalafdelingen, som allerede har været indlagt på 410 før fødslen, og som er obstetrisk ukomplicerede.
Belægningskapacitet
410 er normeret til 10 sengepladser, og har herudover 2 bufferpladser uden for normeringen
Handlemuligheder der skaber flow ved ekstraordinær travlhed på Gynækologisk sengeafsnit 414
Handlemuligheder på 414
- Ansvarshavende på 414 (2-5851) kontakter ansvarshavende på A03 (2-5595) mhp. overflytning af patienter med mastitis.
- Ansvarshavende på 414 kontakter KJS (2-2623) mhp. overflytning af patienter med hyperemesis til svangreafsnittet 410.
I begge situationer skal der være mulighed for sparring med ansvarshavende på 414.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Det er afdelingssygeplejerskens ansvar i samarbejde med afsnittets kliniske udviklingssygeplejerske, at vejledningen er kendt og implementeret på afsnittet.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Tilbage til top
Bilag